Estland og Danmark

19.09.2005

Danmark anerkendte Estlands selvstændighed i februar 1921. Året efter - i 1922 - blev Flemming Lerche udnævnt som Danmarks gesandt i Estland, med residens i Helsingfors. Allerede i 1918 havde Danmark udnævnt jordforbedringseksperten J. C. Johansen til generalkonsul i Tallinn. Johansen havde boet mange år i Estland og kendte forholdene godt. Efter Johansens død i 1929 blev generalkonsulatet opgraderet til et gesandtskab, altså en slags ambassade bemandet med diplomatisk personale. Chargé d’affaires i Tallinn i perioden 1929-1940 var Theodor Schultz, Rasmus Kamp og Johan Oluf.

Estland var i Danmark i 1918-1919 repræsenteret af flere kulturpersonligheder, fx forfatteren Eduard Vilde og teaterinstruktør Karl Menning. Senere blev Estland repræsenteret i Danmark gennem gesandtskabet i Stockholm, og der blev udnævnt en estisk generalkonsul i København. Denne post blev fra 1926 til 1938 varetaget af Ernst Carlsen, der var en af pionererne i dansk reklame.

Fra 1930 var der et estisk gesandtskab i København med diplomatisk personale. Ganske som den danske diplomat i Tallinn havde den estiske i København titel af chargé d'affaires e.p. Denne post blev i perioden 1930-1940 varetaget af Otto Grant, Artur Haman (Tuldava) og August Koern (1900-1989). Sidstnævnte blev udnævnt i 1939 og personificerede Estlands statsretlige kontinuitet efter Sovjetunionens besættelse af landet i 1940.

Koern var ikke efter august 1940 anerkendt af den danske regering som diplomatisk repræsentant for Estland, men efter at Danmark efter afslutningen af den tyske besættelse i 1945 igen selv kunne fastlægge sin udenrigspolitik anerkendte Danmark ikke eksplicit Sovjetunionens indlemmelse af Estland, ganske som de fleste vestlige lande heller ikke gjorde det. På grund af denne såkaldte ikke-anerkendelsespolitik var der kun minimale officielle forbindelser mellem Danmark og Estland i sovjettiden.

I august 1991 var Danmark et af de første lande (kun overhalet af Island) som genoprettede de diplomatiske forbindelser med det nye selvstændige Estland. En egentlig diplomatisk anerkendelse af Estland var på grund af ikke-anerkendelsespolitikken ikke nødvendig. Den første ambassadør Otto Borch blev sendt afsted fra København få dage efter genoprettelsen af de diplomatiske forbindelser den 24. august 1991. Borch blev efterfulgt af Sven Erik Nordberg (fra oktober 1991 til januar 1994), som igen blev afløst Svend Roed Nielsen (marts 1995 til marts 2000). Dernæst kom Jørgen Munk Rasmussen (april 2000 til august 2005). Siden september 2005 hedder Danmarks ambassadør i Estland Kirsten Geelan.

I december 1990 blev Estlands første repræsentation efter Anden Verdenskrig åbnet, nemlig Baltisk Informationscenter i København. Estlands første ambassadør i Danmark var Arvo Alas (1991-1996) som blev efterfulgt af Jüri Kahn (1996-2001). Den nuværende ambassadør i Danmark hedder Taavi Toom, og han overleverede sine akkreditiver til Dronning Margrethe II i december 2001.

I Danmark er Estland også repræsenteret af fire honorære konsuler: direktøren Claus Kjær i Midt- og Nordjylland, godsejer Ulrich Holstein-Holsteinborg på Sjælland, direktøren Elon Studsgaard på Bornholm og direktøren Jørgen Bast på Fyn og Sønderjylland.